Mælkebøtte med svirreflue

Redigering i PSP12
(Corel Paint Shop Pro Photo X2)

Lille vejledning i lidt forskelligt billedredigering i Paint Shop Pro.
(funktionerne er nogle der går igen i andre PSP-versioner, så vejledningen vil også kunne bruges der)

Der er taget udgangspunkt i et noget mørkt billede, der trænger til at lysnes lidt (billede taget under lidt dårlige lysforhold). Baggrunden sløres en anelse, glimt i øjne fremhæves og en plet fjernes/clones væk.
Håber noget af det kan bruges.
Eksempler her er kun med et lag ad gangen, det synes jeg er nemmest indtil man har øvet sig lidt.

Se evt. Efter
(næsten nederst)


Se evt. også: "Kom i gang"-tips
Links
eller "Starthjælp til layers i PSP12"


Når man skal sløre en baggrund lidt, kan det gøres på mange måder. F.eks. kan man "duppe" det på (kan være fint til småting), eller man kan markerer det der skal sløres med eksempelvis Freehand Selection Tool og så gøre et eller andet ved det, men i mange tilfælde er det et stort arbejde, især hvis det drejer sig om flere områder, og det kan også være lidt besværligt at styre kanter, de kan bl.a. blive lidt hårde.
Her er der i stedet lavet to lag hvor det ene sløres og hvor det der ikke skal sløres derefter viskes rent.

Helt nederst har jeg tilføjet et PS der viser en lidt alternativ metode til det samme (metoden er måske lidt bedre til andre ting, men kan sagtens bruges her).

Sløre baggrund (+ plus lidt lysning)

Lav først en kopi af billedet.
Evt. sådan:
Åbn et billede og kopier det, så der ikke arbejdes i originalen, ved at trykke Ctrl + C på det aktive billede, sætte musen et sted i det tomme workspace, højreklikke og vælge "Paste As New Image".
Med mindre det fravælges når man gemmer, bibeholdes EXIF. Vær opmærksom på at det sidste valg huskes.
Luk originalen.


På billedet laves:
- One Step Photo Fix
(findes under Adjust)
Nogle gange er One Step Photo Fix ikke særlig god til det billede man netop er i gang med, billedet kan f.eks. ind i mellem få nogle underlige farver.
Det kan derfor til nogle billeder være en god idé i stedet at lysne det med andre værktøjer der findes under Adjust -> Brightness and Contrast.
One Step Photo Fix opfører sig pænt ved dette billede og bruges derfor.


Billedet duplikeres (Layers - Duplicate, se evt: "Starthjælp til layers i PSP12") og sløres med Gaussian Blur
(findes under Adjust - Blur - Gaussian Blur... (her vælges Radius 5) - bemærk, her arbejdes i et stort billede, en anden radius kan vælges hvis det er bedre. Når der bruges lag, kan der i øvrigt skrues ned så det passer.)

Til top

illustration

Eraser Tool vælges og løve plus det der er i forgrunden viskes rent.
(tryk enten på knappen til det eller tryk X)
Størrelsen på Eraser Tool reguleres efter behov i Size. Det er en go' ide at Hardness og Opacity ikke er 100 for så bliver der ikke så hårde kanter (f.eks. 50 og 80 i nævnte rækkefølge).
Trykker man flere gange samme sted bliver virkningen større. Til sidst kan man evt. sætte Opacity op til 100 og køre over det man vil hente frem en ekstra gang, pas på ikke at komme helt ud til kanten.

illustration

Når det ønskede resultat er opnået samles de 2 lag (Merge All).
Har man brug for det, kan der under arbejdet løbende gemmes kopier.
Vælges Save as, kan der gives et andet navn. Efter der er trykket OK gemmes en kopi under det nye navn og billedet bibeholder sit oprindelige navn og ser ugemt ud (stjerne* i Titel-linjen). Har billedet ikke været lukket ned, vil man også stadig kunne gå tilbage til udgangspunktet med "Undo".
Se evt: "Starthjælp til layers i PSP12", der er både noget om lag og om at gemme.


Til top

Lidt ekstra lysning:
Jeg synes stadig det er lidt mørkt (på min skærm), så her lysnes lidt med Curves. Billedet deles i 2 lag igen. I Curves vælges Contrast og trykkes OK. Hvis den får for meget, kan der skrues ned i % i det øverste lag (Husk Merge All bagefter).
Curves findes under Adjust - Brightness and Contrast.
I Curves er der også andre muligheder end Contrast, lige som der under Adjust - Brightness and Contrast også findes andre værktøjer til at lysne med, f.eks Histogram Adjustment eller Levels.


illustration

Til top

Til sidst laves et par småjusteringer (fremhævning af glimt i øjet og cloning (pletfjerning på halen)).

Fremhævning af glimt i øjet:
Billedet deles i 2 lag igen. Områder der skal lysnes kan enten tegnes ind med Freehand Selection Tool eller med Magic Wand Tool.
Bruges Magic Wand Tool vælges en ret lav Tolerance da den ellers tager for meget med (måske mellem 10 og 20). Ind i mellem skal man prøve flere gange før man rammer rigtigt når man klikker (Undo, fantastisk funktion :-)
Se evt. også "Kom i gang"-tips her er lidt mere om selektioner.

Hvis der er flere glimt, vil jeg nok gøre ét færdigt ad gangen, da det ikke er sikkert at der skal justeres lige meget på flere.


I Curves vælges f.eks. Contrast og trykkes OK.
Hver glimt kan evt. få individuel lysning eller 2 gange 'Contrast'
(Adjust - Brightness and Contrast - Curves - Contrast - OK)
- og hvis det er i overkanten skrues der ned i % i det øverste lag når alle glimt er lysnede.
De 2 lag samles (Merge All).
Den voldsomme pixellering skyldes forstørrelsen.

illustration

Der kan også bruges andet end Curves til at lysne med, under Adjust - Brightness and Contrast, findes andre værktøjer f.eks Histogram Adjustment eller Levels. Det er bare at prøve sig frem og igen: Undo, fantastisk funktion :-)

Til top


Cloning/pletfjerning:
Tryk C (Clone Brush), vælg Size (her 17) og højreklik på det område der skal clones fra. Klik* der hvor der skal clones.
Er der valgt Aligned Mode og flyttes der efter første klik* lidt til en side, følger stedet der clones fra tilsvarende med. Man kan højreklikke på et nyt sted hvis det er nødvendigt, se evt. også: "Kom i gang"-tips hvor der er lidt mere om cloning.
Hvis der, som her, bare skal fjerne en plet, så vær omhyggelig med at finde et sted der ligner og ikke har for mange karakteristika.


illustration

Nu kan billedet gemmes.
Skal billedet derefter "Resizes" - Åbner siden:
"Kom i gang"-tips.
, gemmes det bagefter under et andet navn med den nye størrelse.
Se evt: "Kom i gang"-tips hvor der er lidt mere om at gemme.

Før og efter:

Kør musen over/ud af billedet herunder og se forskellen.
(hvis der ikke rigtig sker noget når musen flyttes væk/over billedet, er du nok kommet for hurtig herned, billedet skal lige læses ind)
Billeder kan se noget forskelligt ud på forskellige skærme.



PS.

Jeg vil også lige vise en anden måde at få den slørede baggrund på. Lige til dette, er det nok at spilde krudtet lidt, men hvis man har lavet et billede voldsomt om og gerne vil "fiske" hovedmotivet frem, vil det kunne bruges. Metoden kan også bruges til at plaske et andet billede over og så fiske det første motiv frem. Det kan måske virke lidt bøvlet, men jeg synes lige muligheden skulle vises, måske kan man finde noget andet at bruge det til.

Her kræves det at de 2 billeder er i nøjagtig samme beskæring og størrelse.
Der er 2 åbne versioner af billedet (Billede1 "Image1.jpg" det originale og Billede2 "Image2.jpg" det redigerede (her Gaussian Blur)).
I Foreground colorpaletten vælges Billede2 (Image2) som pattern.
(findes til højre i Materials, tryk på den øverste store firkant og der kommer en rude op. Foruden de patterns der ligger som default, kan alle åbne billeder vælges. Ved denne opgave er det vigtigt at begge billeder er nøjagtig ens i størrelsen (pixels) og beskåret ens).
(Er Materials-paletten ikke åben ude til højre, tryk F6)


illustration

Billede1 deles i 2 Lag - Åbner siden:
Starthjælp til layers
(Layers - Duplicate) og med Flood Fill Tool (F) plaskes Billede2 ovenpå
(på Copy of Background).
(netop her vælges: Match Mode: None - Blend Mode: Normal - Opacity: 100)

illustration

Så vælges Eraser Tool som før og løve plus det der er i forgrunden viskes rent. Når det ønskede resultat er opnået samles de 2 lag (Merge All).

August 2008 - (opdateret Juni 2010) - Copyright © SNA
siggis.dk


Se evt. også:
"Kom i gang"-tips - Bl.a. om selektion, cloning, resize og filtyper. (åbner en anden side).
Starthjælp til layers i PSP12 Med eksempel på lidt fremhævning af en rose (åbner en anden side)
Links - til tutorials og andet om PSP. Bl.a. et lille fif til hvis PSP bliver langsom (åbner en anden side).

Til top